OM METTE RUD
Som din Energy Mentor støtter og hjælper jeg dig til at få adgang til din livsenergi og blive mere grundglad i dit liv – både i hverdagen og i dit arbejdsliv.
Jeg arbejder ud fra et eksistentielt perspektiv og filosofien om funktionel medicin, emotional responsibility, et balanceret nervesystem og personal energy management. Hertil kommer intuition, som er et altafgørende værktøj.
I mit arbejde med mennesker begynder jeg altid inde fra med afsæt i den enkeltes livsenergi og de grundlæggende ressourcer og kompetencer, der ligger her.
Når du er i kontakt med din livsenergi, lytter til den og handler ud fra den, oplever du større grundglæde i dagligdagen. Det har en positiv virkning på din energi, trivsel, klarhed, balance og interaktion/samarbejde med omgivelserne.
Jeg arbejder på 4 bevidsthedsniveauer – det fysiske plan, mentale plan, følelsesmæssige plan og sjælelige plan. Hertil følger gode til- og fravalg. Vi får langt mere livsenergi, grundglæde og sundhed ved at træffe livgivende valg.
Min tilgang er holistisk – kost, motion, søvn, tanker og sociale relationer har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed.
Jeg arbejder både med privatpersoner og med talenter, medarbejdere og ledere i virksomheder, hvor jeg gennemfører 1:1 sessioner, forløb, oplæg og workshops.
I mit mangeårige kommercielle arbejdsliv har udvikling af mennesker, relationer, forretning og salg været i fokus.
Jeg har arbejdet med træning og udvikling i virksomheder, forretningsudvikling, salg, go-to-market, iværksætteri og startups i både ind- og udland. Jeg har flere års erfaring med coaching, mentoring, rådgivning, vejledning og guiding i en lang række forskellige konstellationer.
Min rejse til i dag at være Energy Mentor begyndte for år tilbage og har været en spændende personlig udviklingsrejse. Jeg nåede simpelthen til at et punkt i mit liv, hvor jeg trængte så ubeskriveligt til fred og ro og til at finde hjem til mig selv. Jeg var fanget på livets karrusel og var blevet væk fra min livsenergi.
Set i bakspejlet kan jeg nu se, hvor meget jeg har levet i reaktion både i mit privatliv og i mit arbejdsliv. Krop og sind var stresset og mit nervesystem var ude af balance. Jeg levede mit liv styret af frygt, utryghed og ubalance. Det er hverken et rart eller sundt sted at leve livet fra.
I dag har jeg fundet tilbage til mig selv, jeg har mit anker på plads i mig og lever i overensstemmelse med min livsenergi.
Jeg er i langt bedre balance mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt og ikke mindst sjæleligt. Jeg oplever langt større grundglæde hver dag, føler mig tryg og lader mig styre af tillid – tillid til at livet vil mig det godt. Jeg udvikler mig stadig som menneske hver dag, og det vil jeg fortsætte med – det kan jeg slet ikke lade være med.
Jeg er bl.a. uddannet i coaching, spirituel vejledning og healing og kombinerer disse redskaber i mit arbejde som Energy Mentor.
Er du eller din virksomhed blevet nysgerrige på, hvad du/I kan få ud af et samarbejde med Energy Mentor, så ring eller skriv til mig.
KONTAKT
ENERGY MENTOR v. Mette Rud
Sted: Islands Brygge, København
Telefon: + 45 26 28 03 73
Mail: info@energymentor.dk
ET GRUNDGLAD LIV
1. Følg din livsenergi, din passion
2. Tag det så langt du kan, på bedste vis du kan
3. Ingen insisteren, ingen antagelser
4. Forbliv i en positiv tilstand uanset hvad
5. Undersøg dit trossystem - slip de negative og frygtsomme, der ikke virker for dig